Hos Lundorf har du mulighed for at betale med følgende betalingskort:
Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron
MasterCard, Maestro og JCB
Diners , Forbrugsforeningens kort og LIC Mastercard.
Forbrugsforeningskortet kan "drille": nogle gange skal man skrive udløbsmåned/år i omvendt rækkefølge. Ex 09/12 ændres til 12/09.
Vi tager ikke gebyr ved betaling med ovenstående kort.
Beløbet for varen trækkes først fra din konto, når vi afsender varerne.
Priser/forsendelsesgebyr:
Alle priser i netbutikken er i danske kroner (DKK) inklusive 25 % moms. Priser på ordretidspunktet er gældende. Eventuel told eller andre særlige afgifter betales af køber. Ved levering i Danmark ekskl. Grønland og Færøerne opkræves for tiden et portogebyr på DKK. 39,00. Ved levering til Færøerne, Grønland og Norge opkræves et gebyr på 99 DKK. Ved levering til Norge fratrækkes den danske moms.
Sikkerhed:
Når du betaler med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der som vi benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. De data der sendes i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken vi eller andre har mulighed for at læse dataene.
Når du anvender dit betalingskort, bliver beløbet reserveret hos PBS med det samme, men beløbet bliver først trukket når vi afsender din ordre.
Vi sender ikke på efterkrav.
Levering og transport:
Returnering / fortrydelsesret:
Varer købt som julegaver i november/december byttes med et smil frem til 22. januar.
Man kan også få pengene retur, forudsat at varen er i væsentlig samme stand.
Dog refunderer vi ikke returportoen.
Udenfor juleperioden yder Lundorf 14 dages fuld fortrydelsesret. Dvs. at du kan returnere dine varer indenfor 14 dage, regnet fra det tidspunkt du modtager varen, under forudsætning af, at varen er i væsentlig samme stand.
Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale portoen for at sende varen retur.
Har du modtaget en defekt vare, vil varen blive ombyttet og vi betaler forsendelsesomkostningerne.
Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet eller ved at returnere varen til:
Lundorf, Agrivej 10, 8240 Risskov.
Ønskes penge retur, vil dit tilgodehavende blive indsat på din konto så snart vi har modtaget varen retur og kontrolleret at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer. I øvrigt gælder de normale betingelser i henhold til købeloven.
BEMÆRK: vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.
REKLAMATIONSRET
Når du handler på www.lundorf.com har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til os på vores adresse:
Lundorf, Agrivej 10, 8240 Risskov.
Når du returnerer varen, bedes du beskrive fejlen.
Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet.
Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.
Leveringstid:
Lundorf vil bestræbe sig på at sende varen senest 2 hverdage efter at kundens bestilling er registreret. På det tidspunkt, hvor de bestilte varer overgives til Post Danmark overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, herunder trediemands forhold, til Post Danmark. Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.