Lundorf ®
Danmark Grønland Færøerne Norge
Indkøbskurv
..er tom!








Søg

Kategorier

Abonnér på nyhedsbrev




Tilmeld
Information
DanKort JBC Maestro Mastercard Visa Visa Electron Diners club Forbrugsforeningen Lærernes Indkøbscentral



Historien




 

Skindene strækkes i hånden 

Skindene strækkes i hånden


Baggrunden for vores handskebutik:

 

På en ferietur til Milano kom jeg ind i en dejlig handskebutik tæt ved katedralen og la Scala operaen.

Jeg forelskede mig i et par lækre handsker, som jeg købte med hjem. Uden for butikken kom tanken: hvorfor er der ikke rigtigt nogle handskebutikker mere? Jeg var i den italienske butik blevet vejledt på en meget dejlig og kompetent måde. Da jeg i nogle år har gået med tanken om at starte en butik selv, begyndte mine tanker at kredse om muligheden for at åbne en handskebutik.

Min mand og jeg tog kontakt med butikken i Milano og vi kom via dem i kontakt med familien Andreano i Napoli. Denne familie har fabrik i Napoli og producerer handsker for mærkevarebrands i modeverdenen og til butikken i Milano.


 Vi skulle ses an... 

Efter nogle kontakter pr. telefon og mail (vi skulle ses an - de sælger ikke til hvem som helst, fandt vi ud af) tog vi sammen med en god tolk til fabrikken i Napoli. Vi så de mange forskellige slags handsker, som de producerer. Vi var gennem hele fabrikken og blev sat grundigt ind i produktionen af handsker.

Det er vigtigt for os at handskerne produceres under ordentlige forhold og at de er lavet i Italien. Italienerne har en flere hundrede år gammel tradition for forarbejdning af skind og for syning af handsker. Vi vil være sikre på at der ikke foregår brug af børnearbejdere. 

 

 

 


Vi har siden været rundt flere steder i Italien og set produktion af handsker og vi er meget imponerede over forholdene på Andreanos fabrik og over handskernes mangfoldighed og kvalitet.

 

 

Familien Andreano har lavet handsker siden 1958. Først i en systue i det centrale gamle Napoli og siden i 60´erne etablerede de en egentlig fabrik, som udelukkende proucerede handsker.


 

Familiens fabrik i Napoli er ISO certificeret så den underlægges besøg af uvildige kontrollanter.

 

 

 

Der er nu 36 ansatte.  Mændene tager sig for det meste af forarbejdningen af skindene, mens kvinderne syer og kvalitetskontrollerer. Det tager 4 år at oplære en syerske til at kunne alle dele af skabelsen af en handske.

Brødrene Federico og Massimiliano driver nu virksomheden videre efter deres far. Selv om han nu er over 80 år, har han nu ikke sluppet taget i produktionen og deltager selv fortsat i arbejdet. Vi mødte ham i færd med at gøre klar til en ny handskemodel. 


"Made in italy" 

”Made in Italy” står der på mange produkter. Desværre betyder det ikke at (man kan regne med at) varen med sikkerhed er produceret i Italien. Reglerne for mærkning af varer i Italien er desværre ret lemfældige.

Vi har været i forhandling med en flere producenter, hvis varer var mærket som om de var lavet i Italien og har måttet konstatere at vi selv måtte gøre noget for at sikre os at produktionen nu også var italiensk.

De varer vi sælger i vores butik er produceret på virksomheder, som vi selv har besøgt og vi har selv været produktionen rundt for at sikre os så meget vi nu kan.

Syerskerne hos Andreano 

 

Syerskerne i aktion


Produktion under ordnede forhold.

Ved at besøge fabrikanterne selv vil vi sikre os at produktionen er foregået under ordentlige forhold, bl.a. at der ikke er børnearbejdere.

 

 

Vi mærker vores varer med oprindelseslandet. F. eks. er nogle af familien Saldarinis tørklæder produceret på deres fabrik i Indien. Design er foregået i Italien.

 

Vi køber af og til restpartier og der er mærkningen jo allerede sket. Vi sikrer os så meget vi nu kan at varerne er troværdigt mærket. Vi køber kun hos folk, som vi har oparbejdet et troværdighedsforhold til.

 


 
 

Kvalitetsvarer

Vi vil gerne sælge kvalitetsvarer som er originaler og ikke kopieret og masseproduceret under tvivlsomme forhold. Man kan få billigere handsker, men nok ikke så gode. Oftest er de produceret i Asien som kopier af europæiske brands. Vi har set forholdene på systuer i Thailand, Vietnam, Laos og Cambodia og ønsker ikke som forholdene er for syerskerne i øjeblikket at købe varer derfra.   

 

 

Her laves knapper 

Her laves knapper 

 


Familievirksomhed

 

 

Derfor har vi startet vores familievirksomhed Lundorf. Lundorf er min mors fødenavn. Mine forældre havde en købmandsgård, så jeg har fået handel ind med modermælken. I Lundorf arbejder min mand og jeg samt vores to døtre Anne og Sofie. I baggrunden rumsterer min nu 96 årige far, frisk som en havørn, og frisk til at diskutere hvad som helst om handel ud fra et langt livs erfaring om det.

 

 

 

 

Hver vare, vi sender afsted ser vi selv efter i sømmene (undskyld!) inden den bliver pakket pænt ind og gjort klar til afsendelse til dig. Vi vil gøre alt for at leve op til vores motto: "Kvalitet til fingerspidserne".  


 

 

 

 

Hvad sker så nu?

Der har været meget stor interesse for handskebutikken. Allerede få uger efter butikkens start i november 2008 var der stuvende fuldt til et arrangement, hvor dygtige dansere med Mads Vad (bl.a. kendt fra TV2´s danseprogrammer) i spidsen præsenterede Lundorfs kollektion af handsker og tørklæder. Der har været mange til Lundorfs åbent hus arrangementer.

Faktisk så mange at der er brug for et egentligt showroom. Meningen var egentlig blot at Lundorf skulle være en internetbutik, men nu har vi fået lavet et flot showroom som Susan Arnild og Erik Peitersen har designet og indrettet for os. De er begge meget dygtige til at lave italiensk udsmykning, så lokalet er i rigtig italiensk stil med marmor på vægge og gulv malet som marmor mosaik. Ved både at have en internetbutik og en fysisk butik imødekommer vi forskellige behov for at handle handsker.

 


 

Tilbage  © 2009 Lundorf.